Lars Bredstrup er driftsleder i svineproduktionen. Foto: Helge Lynggaard
”Værsgod, der står træsko til dig her.”
Så snart man træder inden for døren til den nyetablerede svineproduktion på Damgårdsvej ved Grenå, står det klart, at rutinerne her er lidt anderledes end i andre svinestalde.
På store opslag på døren ind til stalden står det nøje beskrevet, hvordan ansatte og gæster skal forholde sig inden de har adgang til stalden.
En af reglerne er, at træskoene bruges på staldkontoret og støvlerne står klar bag en cirka 40 centimeter høj stålskærm, så ingen kan være i tvivl om, hvor fodtøjet skal skiftes inden adgang til stalden.
Her er der syv sektioner med hver cirka 650 grise. Staldene husede indtil sidste år kyllinger, men efter en ombygning er staldene omdannet til slagtesvin.
- Mange af de rutiner, vi havde tidligere, har vi forsøgt at overføre til svineproduktionen, siger Lars Bredstrup, der i otte år har været driftsleder i kyllingeproduktionen, men nu har ansvaret for den daglige drift af svineproduktionen på stedet.
- Fra kyllingerne har vi haft nogle rutiner i forhold til håndværkere og andre besøgende, og dem har vi videreført. Blandt andet er yderdøren altid låst, så der ikke kommer fremmede ind uden at vi er til stede. Og læser de ikke opslagene på døren fortæller jeg dem lige reglerne, siger Lars Bredstrup.
Fugleinfluenza ødelagde økonomien
- Vi havde en kyllingeproduktion med gode driftsresultater, men efter fugleinfluenzaen hang økonomien ikke længere sammen. Derfor ændrede vi produktionen til slagtesvin, siger Jens Blach, der ejer staldene sammen med sin bror Jørgen Blach.
Sammen med Jens og Peter Zacho driver de flere gårde på Djursland – heraf en enkelt med kyllinger og et par andre med svin.
- Vi har tilladelse til 470 dyreenheder i svin her på stedet. Vi får grisene ved 30 kg og de sendes til slagtning i Tyskland, mens grisene fra de andre bedrifter går til Danish Crown, fortæller Jens Blach.
Tømte hele huset
Tidligere blev de to huse fyldt op med kyllinger på én gang og allerede når de blev sat inden vidste vi, på hvilken dato, de var klar til slagtning, og så tømte vi hele huset. Vi kunne godt tænke os det samme alt ind og alt ud princip i svineproduktionen for en sektion af gangen. Men det ville kræve en helt anden velvilje fra slagteriet side, hvis de skulle modtage grise i forskellig størrelse. Nu forsøger vi at levere grisene over højst tre gange, for der vil altid være forskel på, hvor hurtigt de bliver klar til slagtning, siger Jens Blach.
Savner vægt
Inden der kommer nye grise ind, bliver stalden vasket, desinficeret og varmet op som det også var rutine med kyllingerne.
Med fjerkræ kendte driftsleder Lars Bredstrup foder- og vandforbruget. I dag har han vandur til rådighed i hver sektion og han kan desuden følge på dobbelt stiniveau, hvor meget foder, der er kørt ind i døgnet.
Han savner blot en vægt i hver sti, så det var muligt at få et bedre overblik over grisenes udvikling.
- Grisene slagtes ved en gennemsnitsvægt på 118 kg. De blev sat ind med en gennemsnitsvægt på 33,1 kg og den daglige tilvækst har været 913 gram og med et foderforbrug på 2,78 kg pr. kg tilvækst.
Vi kunne godt frygte lidt, at foderforbruget løber fra os, når vi leverer til Tyskland, hvor de skal være t110-130 kg, men det er faktisk gået meget godt, siger Jens Blach
- Når grisene er sendt til slagtning, har vi mulighed for at lave en opgørelsen for hver sektion som vi også kunne med kyllingerne, da hver sektion har deres eget hammernummer, siger Lars Bredstrup, der er vant til at skulle reagere hurtigt på uregelmæssigheder hos kyllingerne.
- ellers kunne man hurtigt komme bagefter. Hos grisene er det mere individuelt, hvordan de opfører sig, men vores reaktionstid er stadig meget kort, selv om vi nok er blevet lidt mere tålmodige, fortsætter Lars Bredstrup.
Alarm og nødopluk
Da der var fjerkræ i staldene, var det et krav – også fra forsikringen – at der var alarm- og nødopluk.
- Det har vi fortsat, men det er ikke et krav fra forsikringen på samme måde som tidligere, og det er heller ikke noget, vi får godskrevet, så det skal jeg have en snak med forsikringsselskabet om, siger Jens Blach.
Se de øvrige artikler i SKOV Nyt nr. 3 2009 her
|