Kan sprøjte med to
kanyler på én gang
Nye sprøjter til brug ved behandling af grise kan gøre arbejdet væsentligt lettere. Salfarm Danmark A/S præsenterer på Agromek-husdyr to nyheder, hvor den ene kan sprøjte med to præparater på én gang, og den anden nyhed kan behandle og farvemarkere en gris i samme arbejdsgang.

Automatsprøjten ThaMa har dobbelt injektionssystem til vaccination. Sprøjten kan give to injektioner med forskellige præparater på samme tid ved brug af enten én eller to kanyler.

Det er også muligt at give to forskellige præparater via én kanyle ved at montere en samledel, så præparaterne ledes til denne ene kanyle. Dermed får dyret kun ét stik, og det gør arbejdet væsentligt lettere.

Automatsprøjten kan påsættes 50 og 100 ml flasker og der kan doseres 1, 1,5 eller 2 ml. pr. gang.

ThaMa automatsprøjten udstilles af Salfarm Danmark A/S og den er en trestjernet EUR-nyhed på Agromek-husdyr.

Sprøjte med markeringsspray
Automatsprøjten Prima Marc-BMV gør det muligt for svineproducenten både at behandle og farvemarkere dyret i en og samme arbejdsgang.

Det erstatter de normale to arbejdsgange, og samtidig sikres det, at det er de netop vaccinerede dyr, der får farvemarkeringen.

Sprøjten har holder til markeringsspray og flaskeholder i ét system. Automatsprøjten kan påsættes 50, 100 og 250 ml. flasker.

Automatsprøjten Prima Marc-BMV er en trestjernet EUR nyhed-på Agromek-husdyr. Den udstilles af Salfarm Danmark A/S.

Agromek-husdyr holdes i Herning 24. - 28. november 2009.
___________________________________________________________________________
Yderligere oplysninger:

M-9700 Salfarm Danmark A/S + 45 75 52 94 13 www.salfarm.dk

Agromek 13/10 2009
Pressemeddelelsen er produceret af Helge Lynggaard

Automatsprøjten ThaMa har dobbelt injektionssystem til vaccination. Sprøjten kan give to injektioner med forskellige præparater på samme tid ved brug af én eller to kanyler. Ved hjælp af en samledel kan to forskellige præparater ledes til en kanyle, så dyret kun får ét stik, og arbejdet bliver lettere.
Automatsprøjten Prima Marc-BMV gør det muligt for svineproducenten både at behandle og farvemarkere dyret i en og samme arbejdsgang. Dermed sikres, at det er det netop vaccinerede dyr, der får farvemarkeringen.